|
|
Svømmehallen åbner senere end planlagt Det var derfor absolut nødvendigt, at skifte glasset. Glostrup Idrætsanlæg tømte derfor bassinet for vand straks efter at svømmehallen var lukket for sommeren. Når der ikke er vand i bassinet og der dermed ikke længere er vandtryk på fliserne kan man risikere, at der er fliser som løsner sig. Umiddelbart så bassinet fint ud, men ved nærmere eftersyn kunne Glostrup Idrætsanlæg desværre konstatere, at der var et område på bunden hvor fliserne havde løsnet sig. Senere opdager Glostrup Idrætsanlæg ved et tilfælde, at der også er et område på væggene hvor fliserne har løsnet sig fra betonunderlaget. Udbedringsarbejdet var derfor væsentligt mere omfattende end først antaget. De løsnede fliser bankes ned, væggene bygges op på ny, inden der igen kan sættes nye fliser op. Når dette er gjort skal det tørre i en uge, inden der kan gøres rent og komme nyt frisk vand i svømmebassinet. Det tager ca. en uge at fylde vand i bassinet og få det varmet op. Idrætschef Bo Billenstein udtaler, at han er ærgerlig over at undervandslyset var revnet og følgeskader som gør at Glostrup Idrætsanlæg ikke kan åbne svømmehallen som forventet. Men han er rigtig glad for at det blev opdaget lige inden sommerferielukningen, så arbejdet kunne sættes i gang hurtigt. Ellers havde Glostrup Idrætsanlæg været nødsaget til at lukke svømmehallen midt i sæsonen, hvilket også ville have forlænget lukkeperioden. Det er dybt beklageligt, men vi er glade for, at skaden snart er udbedret siger idrætschef Bo Billenstein. Formand for Kulturudvalget Lise Henriksen beklager den serviceforringelse det har været for brugerne, men glædes over at hovedparten af arbejdet er foregået i ferien. Endvidere ser Lise Henriksen frem til at der snart igen er liv og glade brugere i en fuld funktionsdygtig svømmehal. Glostrup Idrætsanlæg beklager meget forsinkelsen, men glæder sig til at tage imod brugerne når svømmehallen igen åbner søndag den 28. august 2011. Motionscenteret og garderobe er åbent som normalt.
15-aug-2011 |